Lugestol / Brolæggerstol / “Kraveknap”


En etbenet lugestol til brolægger- og havearbejde

Pris på forespørgsel.
Mål: Ø: 285 mm, højde: 285 mm
Varenummer: TING 105
Leveringstid: Optil 6 uger

Materialer og udførsel: Lugestolen hånddrejes i massivt træ. Helt i elm – som på billederne – eller med stokken i eg og sædet i elm.
Stolen er drejet i to dele, en stok og et sæde, som samles med gennemgående tap og kile.
Den er overfladebehandlet to gange med hærdende træolie med mellemslibning. Det giver en lækker, glat og holdbar overflade.

Beskrivelse: Ved manuel sætning af brosten sidder brolæggeren på en brolæggerstol også kaldet en “kraveknap”. Det er en etbenet stol, som aflaster både ryg og knæ under arbejdet. Stolens ben, som ender i en kugleform, giver stor bevægelsesfrihed.
Stolen er meget universelt anvendelig, når man skal ned og arbejde med hænderne i jordhøjde.

Vores lugestol er en videreudvikling af brolæggerstolen, tilpasset brug i blødere jord ved f.eks. lugning og udplantning i haven.

Vedligeholdelse: Overfladebehandles med træolie. Opbevares indendørs og tørt, når den ikke er i brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *